De unge lømler
Grundtræning til hunde over 4 mdr.
Dette hold er til jer, der:
- Ikke nåede hvalpetræningen, og skal starte på jeres første hold.
- Har gået til hvalpetræning andetsteds, men nu gerne vil introduceres til klikkertræning, og skabe et belønningsbaseret fundament.
- Er bekendt med klikkertræning, men har brug for en genopfriskning af disse kernekompetencer
Vi arbejder med øvelser, der vil skabe et solidt fundament for jeres træning. Fokus ligger på en stærk relation hund og ejer imellem, på arbejdsglæde og motivation for træning – hos jer begge!
Med dette for øje vil vi arbejde med hverdagskompetencer på en måde, der sætter hunden op til succes og mindsker frustrationerne hos både to- og firbenede.
Al træning er belønningsbaseret og har udgangspunkt i positiv interaktion med hunden!
AKTUELLE UNGHUNDE-HOLD
Grundtræning til jer med hvalpe over 4 mdr. ved holdstart
Søndage 10.00-11.00
Udendørs træning i Lyngby hver 2. uge
Hold nr.: LYNG-2310
Teori (på Zoom): 11/09/23 kl. 17.00 (ca. 1,5 time)
Første træningsdato: 17/09/23
Lokation: Privat grund i Lyngby, Hjortekær
(info om mødested sendes efter betaling)
Alle træningsdatoer: 17/9, 1/10, 15/10, 29/10, 19/11, 26/11
Vær OBS på at der mellem træning nr. 4 og 5 er 2 ugers pause, og at træning nr. 5 og 6 ligger på hinanden efterfølgende søndage
Backup dato hvis instruktøren må aflyse: 3/12
MAX 5 HUNDE PÅ HOLDET
Holdet bliver først oprettet ved 2 tilmeldte hunde
1.500 kr. inkl. moms
Prisen inkluderer:
- Forudgående teoriaften (obligatorisk) og oplægget på pdf bagefter
- Praktisk træning på et lille hold - fokus på, og tid til, hver enkelt hund
- Løbende sparring omkring træningen
- Opsummerende mails efter hver træning med resume af træningen og udførlige beskrivelser af øvelserne
Vær venligst opmærksom på følgende:
- Træningen foregår på græs, og i nærheden af heste
- Hundene er i snor under træningen, og de har ikke legetid til træning
- Der er en kort gåtur fra parkering til træningsplads
- Træningen afholdes i al slags vejr, med undtagelse af ekstremt vejr
Praktisk information:
Det forventes at du sætter dig ind i den praktiske information om hundetræning og færden på pladsen.