Behandlingsformer
Da jeg både er uddannet i hundemassage, kranio-sakral terapi og akupressur bruger jeg varierende teknikker alt efter hvilken hund jeg har foran mig.
Jeg har dertil investeret i udstyr til lysterapi, hvilket understøtter rigtig mange hunde positivt i deres behandlinger.
Hvilke teknikker jeg vælger at bruge er baseret på hvad jeg udleder af din beskrivelse af jer/jeres motivation for at søge kropsbehandling, hundens følelser omkring behandling og håndtering samt min intuition, når jeg observerer og behandler din hund.
Hvis du selv har et udtalt ønske om, at din hund udelukkede skal modtage én af behandlingsformerne, så lad mig det endelig vide!
Kranio-sakral terapi til hund
Kranio-sakral behandling (KST) er en manuel behandlingsform, som udspringer af osteopati.
Behandlingen er meget blid, men samtidig enormt virkningsfuld og kan have stor effekt på kroppen. Det har bl.a. positiv effekt på fysiske smerter og spændinger, beroligelse af det centrale nervesystem (virkelig godt til stressede, reaktive og angste hunde) og forløsning af traumer, der har rodfæstet sig i kroppen.
KST tager udgangspunkt i den såkaldte ”kranio-sakrale rytme” i kroppen. Denne rytme kan mærkes med hænderne, og er bundet op på hhv. cerebrospinalvæskens (hjernevæskens) rejse igennem kroppen samt bevægeligheden af hhv. nakke og bækken, kranie- og hjernehinder samt bevægeligheden imellem de enkelte kranieflader.
Rytmens egenskaber i den enkelte hund bruges som indikation på, hvor der findes ubalancer og blokeringer i kroppen.
Formålet med KST er at hjælpe kroppen tilbage i ligevægt. Dette gøres ved at forløse de fundne spændinger og blokeringer i kroppen vha. blide tryk og afspændingsmetoder.
På denne måde kan kroppen ”gives fri” til selvheling og genoprettelse af balance.
Massage til hund
En hundemassage har de samme positive virkninger, som du måske selv kender fra en massagebehandling.
Denne behandlingsform er særligt god til hunde, der oplever problematikker i muskler, led og sener. Dette kan både være som følge af alderdom eller en gammel skade, men kan også være pga. hundens brug til fx jagt eller hundesport.
Massagen stimulerer en række fysiologiske processer, der på forskellig vis kan hjælpe til en bedre almen tilstand hos hunden:
- Øget blodcirkulation
- Øget lymfegennemstrømning
- Stimuleringen af tarmenes peristaltik
- Stimulering af immunsystemet
- Øget koncentration af de positive signalstoffer og hormoner
Jeg bruger en blanding af massagegreb og akupressur (det samme som akupunktur, men med brug af mine fingre, ikke nåle).
Behandlingen
Behandling foregår i jeres hjem eller i Hundevelfærdscenteret (Birkerød).
Pris pr. behandling: 650 kr. + kørsel (intet kørselstillæg hvis vi mødes i Hundevelfærdscenteret)
Den fulde effekt af kropsbehandling til din hund vil komme bedst til udtryk ved et forløb på min. 3x behandling, med en 7-10 dages mellemrum mellem hver behandling.
Pris på forløb á 3x behandling: 1800 kr. + kørsel (intet kørselstillæg hvis vi mødes i Hundevelfærdscenteret)
Kørselstillæg: 4 kr./km tur-retur
Må hvalpe få behandling?
Hvalpe helt ned til 0 dage kan modtage kranio-sakral terapi, og jeg har taget en overbyggende uddannelse med fokus på netop hvalpebehandling.
Hvalpe må ikke modtage massagebehandlinger – her skal hunden være fuldt udvokset.
Er du i tvivl om din hund kan betegnes som ”fuldt udvokset”? Så vil jeg anbefale dig at kontakte din dyrlæge. De fleste racer er dog typisk udvokset mellem 1-1,5 år, men dette er kun vejledende.
Kropsbehandling kan være et kompliment til dyrlægebehandling, men aldrig erstatning
Står du med en akut problemstilling eller end hund er pt. er syg, kontakt da altid dyrlægen først. Diagnosticering skal ligeledes altid ske hos dyrlægen – det er ikke muligt for mig at udrede hunden.
Er du i tvivl om, hvorvidt kropsbehandling hos mig er det rigtige for jer?
Ræk endelig ud til mig, så kan vi måske blive klogere i fællesskab.